top of page

Vores fritgående høns

høns anders_edited.jpg
høns anders.jpeg

Mere om vores høns

Vores æglæggere - velfærd i fokus

Vores æglæggere er Isa Brown, velkendt som en industrihybrid. De er avlet til at lægge æg, og hos os har de, de bedste forhold.

Hønsene bor i store indhegninger, med masser af plads, et dejligt hønsehus og ro til at leve et naturligt liv. Vi tilser dem hver morgen og aften og holder omgivelserne pæne og rene.

Vi har fravalgt traditionel halm, da det hurtigt kan samle utøj. I stedet bruger vi hvedestrøelse med eukalyptus, som holder huset tørt og friskduftende hele tiden.

For at højne velfærden yderligere tilbyder vi støvbad i Hemex Dry, som holder utøj væk – og vores høns elsker det. Det er en dyr løsning, men den giver gladere og sundere høns, og vi oplever hverken sygdom eller triste dyr.

Hønsene er altid nysgerrige og kommer os i møde, når vi nærmer os hønsegården.

Ægproduktion året rundt

Vi oplever ikke, at ægproduktionen går i dvale om vinteren. Lyset i hønsehuset er tændt fra kl. 16 til 21.30, og mange af hønsene vælger at være ude tæt på lyset. Omkring kl. 21 går de fleste til ro – enten på pind eller i redekasse.

Lige nu har vi 125 hønsedamer, og vi arbejder på at udvide til foråret.

Besøg & biosikkerhed

Der er ingen adgang til hønsegården pga. risikoen for fugleinfluenza.
Vi blander heller ikke vores fjerkræ – det holder sygdomsniveauet nede.

Køb af æg

Ønsker du en fast aftale, kan du kontakte Anders på 23 24 85 43.


Vi har stalddørssalg i køleskabet ved butikken – selvbetjening.
Pris: 3 kr. pr. æg.

Vi følger Fødevarestyrelsens salmonellaordning, hvor der testes hver 9. uge. Resultaterne hænger ved køleskabet. Vi har ingen salmonella-fund i 6 år.

Husk at aflevere æggebakker, det hjælper os med at holde prisen nede.

Se flere produkter i Butikken

Hjemmesiden er under opbygning, alt er snart på plads, er der noget du vil bestille, så skriv til dyr.husmandsstedet@gmail.com

bottom of page